For kr.- 2495 kan du få professionel arkitekt hjælp
Byg nyt hus og få det meste ud af byggebudgettet
Få inspiration til indretning af din tilbygning
Få kvalificeret hjælp til byggetilladelsen.
BESTIL TID

Byg nyt hus


Skal du bygge nyt?

Lige meget om du bygger stråtækt på landet i gammel stil eller moderne luksusvilla på Strandvejen, er der utroligt mange forskellige aspekter at tage hensyn til, når man skal bygge drømmeboligen. Det er vigtigt at overvejer hvad dine behov er nu, men også hvad dine behov bliver om 10 eller 15 år, når børnene flytter ud, og værelserne lige pludselig står tomme. Fleksible løsninger kan bygges ind med forsvindende lille omtanke. Overvej også hvor meget plads du har brug for, og hvilken funktionalitet hvert enkelt rum skal have, så du får mest muligt ud af dit nye hus. Følg med i de næste afsnit, og få masser af inspiration til dit nybyggeri.

 

Hvad koster det at bygge et nyt hus? Se mere her!

Nord, Syd, Øst eller Vest?

Når du skal placere dit nye hus på byggegrunden, er det vigtigt, at huset kommer til at spille sammen med dagslys, naboforhold, udsigt, have m.m. på bedst mulig måde. Bor dine naboer meget tæt på din grund, er det værd at overveje en art afskærmning mod naboens side. F.eks. kan rum med et lavere behov for dagslys placeres mod naboen. Eller man kan plante f.eks. en hæk, så indblikket fra naboen forhindres i nogen eller højere grad. Dette gælder også, hvis du køber et typehus.
Placeringen af dit hus har i høj grad indflydelse på hvordan det opleves, f.eks. hvilken udsigt der sættes fokus på, fra boligens rum, hvordan man ankommer til boligen, og om man ønsker f.eks. morgen- eller aftenlys i stuen. Mange faktorer skal gå op, før dit nybyggede hus bliver til drømmeboligen. Få professionel arkitekthjælp til placering m.m. til kun kr. 1995.- her.

Flow og funktionalitet

Når du, i skitseringsprocessen, først overvejer hvor rummene skal placeres i forhold til hinanden i dit nye hus, skal du huske, at medtænke det flow, altså den sammenhørighed, der skabes mellem rummene. Overgange fra rum til rum kan blive en spændende oplevelse, og kan sagtens, med lidt snilde, gøres til funktionelle dele af din bolig. Brug f.eks. væggene til opbevaring, eller læsehuler, eller forsøg dig med en helt anden idé. Aktiveres overgangene, giver det liv i drømmeboligen. 

Leg med rum

Når du tegner dit nye hus, er der et par enkelte elementer du kan flytte rundt på, og lege med. Kombineres disse elementer, kan du tilføje en kæmpe værdi til huset, både økonomisk, men også ift. boligens daglige brug. Lofter og gulve kan hæves/sænkes, så rummet får et helt nyt udtryk med flere niveauer, eller at dagslyset så falder helt perfekt til aftenskaffen. Prøv dig frem med at flytte rundt på, og ændre udseende af f.eks. trapper, vægge m.m. og overvej om der kan bygges flere funktioner; rum i rum, opbevaring i elementerne m.m. 

Dagslys

Dagslys skaber glæde! Brug dét, når du tænker på oplevelsen af de enkelte rum. Brug den nødvendige tid til at optimere lyset i hele huset, så man får glæde af det i alle rum. Mere dagslys gør dig sundere, gør dig glad, og skaber samtidig varme til dig og din familie. Ydermere kan et øget dagslys, skabe et mindre behov for kunstig belysning. Følg vores simple guide til dagslys her.

Lyd

Når man bygger nyt, skal man ikke blot overveje hvilke materialer, som er flotte, men også hvilke, som reflekterer lyset bedst, og hvilke der er bedst for efterklangstiden i rummet. Er efterklangstiden lang, vil det være ubehageligt at opholde sig i rummet. Prøv at klappe i hænderne i det rum du sidder i nu, og lyt efter, om lyden bliver hængene i luften eller om den forsvinder hurtigt igen. Man kan f.eks. forbedre lyden i et rum ved at opsætte lydabsorberende flader, som f.eks. akustikplader i loftet eller bløde tæpper på gulvet. Lydbilledet skal være med i planlægning fra start, præcis som med dagslyset. 

Nyt hus i træ? Eller tegl?

Forskellige materialer, kan forskellige ting. Et nyt hus i træ skaber et smukt, rustikt udseende, men kræver samtidig mere vedligeholdelse end f.eks. et hus i mursten. Teglhuset har også en længere holdbarhed end træhuset, men træhuset er som oftest billigere end murstenshuset. Materialevalget skal først og fremmest stemme overens med den oplevelse af huset du går efter. Dog kommer dette alt sammen næstefter evt. bestemmelser i kommune- og lokalplanen, som kan specificere hvilke materialer og farver der må bruges. Tjek lokalplanen for dit område her. 

Få masser inspiration ved at følge os på Pinterest!

Forespørgsel
Send en forespørgsel – helt uforpligtende.
Cases
Projekter
Læs mere
Kurt Smedegaard Skjern
Læs mere
Arkitekten sikrede den bedste løsning
Læs mere