For kr.- 2495 kan du få professionel arkitekt hjælp
Byg nyt hus og få det meste ud af byggebudgettet
Få inspiration til indretning af din tilbygning
Få kvalificeret hjælp til byggetilladelsen.
BESTIL TID

Fredede og bevaringsværdige ejendomme


En fredet bygning betyder bl.a. at bygningen skal holdes i forsvarlig stand og at bygningen ikke må ændres eller ombygges i det ydre eller indre uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Dette bevirker at kvisten skal udformes på en særlig måde, der tilgodeser håndværksmæssige traditioner der normalt ville være gældende på den aktuelle ejendom, men uden at gå på kompromis med konstruktionerne.

Ansøgning om tilladelse

 

Ved byggearbejder, som går videre end almindelig vedligeholdelse, skal der altid sendes ansøgning til Kulturarvsstyrelsen. Det kan f.eks. være arbejder som: ændring af overflader og farver, udskiftning af bygningsdele, flytning af vinduer. En ansøgning skal være ledsaget af et materiale som viser, hvad det er, man ønsker at udføre. Jo bedre projektet er belyst i tegninger, fotos og beskrivelse, jo lettere og hurtigere vil ansøgningen kunne behandles. Mangler der oplysninger, må Kulturarvssstyrelsen bede om supplerende materiale.

 

Få mere information om byggetilladelser her!

 

Bevaringsværdi

Bevaringsværdi er et redskab til at passe på vores bygningskultur. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitet og Tilstand.

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.

Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.

Forespørgsel
Send en forespørgsel – helt uforpligtende.
Cases
Projekter
Læs mere
Kurt Smedegaard Skjern
Læs mere
Arkitekten sikrede den bedste løsning
Læs mere