For kr.- 2495 kan du få professionel arkitekt hjælp
Byg nyt hus og få det meste ud af byggebudgettet
Få inspiration til indretning af din tilbygning
Få kvalificeret hjælp til byggetilladelsen.
BESTIL TID

Der er mange muligheder for ombygning af typehuse fra 60'erne og 70'erne


 

Typehusene fra parcelhus-boomet i 60'erne og 70'erne er nemme at bygge om, så beboerne kan få lys og åbenhed, som de drømmer om. Husene er ofte præget af lette vægge mellem beboelsesrummene.

Det var et sandt parcelhus-boom, der tog sin start i begyndelsen af 1960'erne, og på to tiår blev der bygget ca. 450.000 enfamiliehuse, der for en stor del har en række fælles træk. Husene er ofte bygget med bærende ydervægge og lette indervægge, der gør det nemt og forholdsvist billigt at ændre rumfordelingen.

Små rum kan slås sammen

Ofte er husene med en række mindre værelser og et lille køkken. Karakteristisk er også den famøse mørke pistolgang med masser af døre og forgangen med den "fine" indgang, der oftest slet ikke bliver brugt i det daglige. En indretning, der har været praktisk i mange år, men som ikke rigtigt harmonerer med nutidens ønsker og krav til vores bolig.

Lav en plan over mulighederne

Det vigtigste til at begynde med er at få lavet en masterplan over mulighederne ved huset. Det skaber overblik, og så kan I vælge ud, hvad der er det vigtigste i forhold til jeres ønsker og i forhold til, hvor familien bevæger sig hen. Vil I fx have et stort børneværelse, som to børn kan dele, så bør I tænke på at lave det, så det med tiden bliver nemt og billigt at bygge det om til to teenageværelser.

Lys og luft er målet

Det er især ønsket om mere lys og mere åbenhed i boligen, der sætter gang i tankerne om en ombygning, og her det ligetil at fjerne lette indervægge og slå rum sammen. Løsningen med et køkken-alrum er ligefor, og det samme er større værelser. Men der er også mulighed for at sløjfe indgangen med forgang, at så udvide køkkenet den vej. De store åbne rum, der kan laves giver dog nogle udfordringer, der skal tænkes igennem. Der kan opstå problemer med lyd og lugt, når et stort rum skal have mange funktioner.

Loft til kip eller ovenlys

Skal du have nyt tag, så kan det være en overvejelse værd, om I skal ændre selve tagkonstruktionen og så få loft til kip, som er en løsning, der virkeligt kan give en mere lys og luftig bolig. I kan også vælge mindre drastiske løsninger med ovenlys i dele af huset.

Vigtig energirenovering

En anden vigtig overvejelse I bør gøre jer, er en egentlig energirenovering med fx nye vinduer ekstra isolering og ny energikilde. Det giver både bedre økonomi og indeklima, men det er bestemt også en af de forbedringer, der er med til at øge husets værdi, hvis det en dag skal sælges. Det er også muligt at lave en udvendig efterisolering, men det ændrer helt karakteren af huset.

Få mere plads i højden

Er ønsket mere plads er det oplagt at udvide i højden, hvis lokalplanen tillader det. Det giver forholdsvis meget ekstra boligareal, uden at haven bliver mindre. I kan selvfølgelig også udvide i stueplan. Og endelig er der den helt store løsning, hvor I så at helt ændrer karakteren af typehuset, ændrer det hele og bygger det om til f.eks et funkishus.

Vil I have hjælp til at se mulighederne i jeres hus, så kan I booke en kaffepakke her.

Forespørgsel
Send en forespørgsel – helt uforpligtende.
Cases
Projekter
Læs mere
Kurt Smedegaard Skjern
Læs mere
Arkitekten sikrede den bedste løsning
Læs mere