For kr.- 2495 kan du få professionel arkitekt hjælp
Byg nyt hus og få det meste ud af byggebudgettet
Få inspiration til indretning af din tilbygning
Få kvalificeret hjælp til byggetilladelsen.
BESTIL TID

Find den bedste plads til terrassen


Brug tid på at finde den helt rigtige placering til terrassen. Det bliver I glade for i den sidste ende.

 

Det kan være svært at finde ud af, hvor terrassen skal placeres, og det kan betale sig, at gøre et stykke forarbejde. Det handler meget om placeringen i forhold til sol, vind og naboer, men også i forhold til jeres eget hus og de enkelte rum.

Led efter læ og sol

Fat en notesblok og gå rundt om huset og i haven, og notér, hvor der er sol og læ på forskellige tidspunkter af dagen. Tænk på, hvad I ønsker at bruge terrassen til og ikke mindst hvornår på dagen.
Det kan fx være, at garagen/carporten har en sydvendt mur, der hele dagen står og samler varme fra solen. Den kan give en lun siddeplads med hel sydlandsk klima om aftenen, fordi den så afgiver varmen igen.

Flyt møblerne rundt

Prøv og flyt møblerne hen til et af de steder I forestiller jer, terrassen skal ligge og prøv det af et par dage, og flyt så møblerne til næste sted. Noter, hvad I synes er godt og skidt ved de enkelte steder, så ender I op med et godt beslutningsgrundlag.

Tænk på adgang fra huset

I skal også tænke på afstanden til de enkelte rum i huset i forhold til terrassens funktion. Det er selvfølgelig oplagt med en udendørs spiseplads i nærheden af køkkenet, så der ikke er lang frem og tilbage, før og efter maden. Men det kan også være, at I ønsker en hyggelig siddeplads, hvor I kan gå direkte fra soveværelset og ud i morgensolen.

Pas på høj terrasse

Har I et hus med høj kælder, og gerne vil have en terrasse i stuehøjde, så er det sjældent en god idé bare at lave en terrasse oppe i stuehøjde, for den binder ikke haven og huset sammen - tværtimod. Det skaber et mørkt ubrugeligt rum under terrassen, hvor intet kan gro. Her kan det ofte være bedre at lave en terrasse i flere niveauer, så der kommer en mere glidende overgang mellem hus og have, og så evt bruge pladsen nedenunder til diskret opbevaring.

Overvej en tagterrasse

Skal du have lavet en tilbygning, så kan det være værd at overveje, om det er muligt at lave en tagterrasse. Der er en god udsigt fra sådan en, men her er den store udfordring altid læ-forholdene.
 
Tænk på, at det er bedst, hvis der er læ mod vest. Det kan fx være beplantning, der tager det værste af vinden, men det kan også være, at tagterrassen kan komme til at ligge i læ af det eksisterende hus.

Lav flere terrasser

I jeres jagt på det ideelle sted til at anlægge en terrasse ender I sikkert op med mere end ét yndlingssted, og så vil det give god mening at vælge at lave mere end én terrasse. Hellere to mindre  hyggelige terrasser, der bliver brugt efter hensigten end en stor, hvor i til dagligt oftest kun får brugt et hjørne, hvor havebordet står.
Forespørgsel
Send en forespørgsel – helt uforpligtende.
Cases
Projekter
Læs mere
Kurt Smedegaard Skjern
Læs mere
Arkitekten sikrede den bedste løsning
Læs mere